Forfatter arkiv

Undervisningsforløb for School of Critical Engagement, Detroit USA er færdigt

Vores undervisningsforløb for School of Critical Engagement, Detroit USA, og samarbejder med områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarterer er afsluttet for denne gang. Det handlede kort fortalt om, hvordan midlertidighed og kreativ formidlingsmetoder kan bidrage til byudvikling og måden der kommunikeres til borgerne på og måden borgere engageres på.

De studerende fra universitetet har arbejdet intensivt i et par uger sammen med Onesto Mong, Hausenberg, Wooloo og SIID. Se nogen af resultaterne vores gruppe har arbejdet med og se mere om vores metoder i denne pdf.

 

 

Happy Delivery på Roskilde Festival igen i år

Vores koncept Happy Delivery er igen på dagsorden på dette års Roskilde Festival. Ligesom sidste år skal vi omdanne en række toiletter og et toiletområde fra det vi kalder: Non space to fun space / Cold spot to hot spot.

2010 var en stor publikumssucces på mange områder. Ud over vi fik påvirket publikums holdning og adfærd og skabt stor glæde ved toiletoplevelsen, fik vi meget feedback på Happy Delivery. Publikum elskede Happy Delivery, gæstebogen var fyldt op og folk stod i kø for at komme ind på de omdannede toiletter. Happy Delivery åbner op for mange muligheder, der rækker længere end blot at være en positiv og nærværende toiletoplevelse. Vi ønsker samarbejde med stærke brands, der tør bevæge sig ind på nye områder, og give publikum stærke oplevelser steder hvor de mindst venter det. En stærk måde at få positive budskaber ud på.

I år har vi involveret en række kunstnere og designere, som Maria Torp, Emme Jorn og Shft, til at skabe oplevelserne og rammer for et stærkt Happy Delivery. Se mere info om Happy Delivery 2010 her eller kontakt Claus Nielsen på Claus@onestomong.com

 

 

Musik fra dengang (pensionist Distortion) stor succes

Vores projekt ‘Musik fra dengang’, eller Pensionist Distortion, fik meget omtale i medierne. Herunder på MTV hjemmesider, Aok.dk, JPMobil, MetroXpress, Urban, DR P4 interview, Magsinet Cover, Altinget, PolTV og Berlinske TV. Sidstnævnte kan ses ved at klikke her.

Alt i alt to gode dage, hvor vi fik skabt et spændende pilotarrangement for den ældre del af befolkningen, der hyggede sig, fik talt med hinanden og med de yngre københavnere, som også elsker Elvis!

Vi fik selv talt med en række af de ældre og i planlægningen også med en række organisationer om, at skabe flere initiativer der styrker de ældres brug af byen endnu mere. Og der er stor interesse og opbakning. Et område som Onesto Mong & Partners vil kigge meget mere på – byerne er jo for alle!

 

Foto: Lasse Kofod // www.kofoden.wordpress.com

Formidlingsplatformen for BiblioteksCenter for Integration (SBCI) tager form

Vi hjælper for øjeblikket BiblioteksCenter for Integration (SBCI) med at skabe en ny formidlingsplatform, der skal sætte fokus på SBCIs materialer og formidle dem på en ny og spændende måde til de mange flersprogede biblioteksbrugere i Danmark – såvel store som små.

Projektet tager form på mange fronter i disse dage og sammen med Troels Øder Hansen fra designfirmaet Dull Days er vi ved at skabe et helt nyt biblioteksmøbel, der kan tiltrække sig opmærksomhed i biblioteksrummet og hive fat i brugerne. Projektet hedder Stick Out! Reach Out! og er et samarbejde mellem Esbjerg, Fredericia, Vollsmose biblioteker og SBCI samt Onesto Mong. Læs lidt mere om projektet på Statsbibliotekets hjemmeside her

Teamet mødtes for nyligt i Odense til en intensiv to-dags workshop, og det kom der rigtig meget godt ud af. Vi arbejder ud fra en simpel model vi har udarbejdet sammen med en kaospilot, der er fantastisk til mindre processer.

Kom godt i gang med workshops

Hvordan kan du skabe, bruge og implementere oplevelser, så de reelt giver værdi? Onesto Mong tilbyder nu en række workshops, der hjælper dig og din virksomhed med at afklare, hvordan oplevelser og oplevelseskommunikation kan benyttes som strategisk værktøj til at skabe stærkere relationer.

Vi har tilrettelagt et mindre forløb sammen med en af Danmarks største kommunikationsvirksomheder Bysted, hvor du både får inspiration, målrettet afklaringer og et mindre idékatalog til konkrete aktiviteter. Workshoppen koster 9.600 kr. ex. moms. Læs om workshoppen her.

Ring til Claus Nielsen, kontaktdirektør, claus@onestomong.com, 3115 3113.

DI arbejder aktivt med Onesto Mong’s ByggePLUS

DI’s byggeplads i det indre København går fra irritation til attraktion!
Byggepladsen har fået farve – DI arbejder aktivt med lyssætning på bygningen, der blandt andet medvirker til at naboer og forbipasserende I den kommende tid får en mere positiv oplevelse af byggeriet. I efteråret 2010 rådgav Onesto Mong & Partners DI i, hvordan organisationen i forbindelse med ombygningen af Industriens Hus, kan benytte byggepladsen som en mere aktiv del af deres kommunikation, og på den måde blive et værdiskabende aktiv. Og netop special-designet æstetisk lys er en vigtig faktor for oplevelsen, da det blandt andet gør at byggepladsen ikke fremstår som en stor sort kasse og at det er rart og trygt af passere eller opholde sig omkring den.

Se mere om DI’s initiativer her.
Kontakt os for info om ByggePLUS eller se mere her.

Artikel: Lækker Lytter i Dragens Hule

Sebastian har holdt foredrag i ‘Dragens Hule’ omkring sin tidligere gescheft i ‘Lækker Lytter’, hvor han var en af de første til at gøre op med de traditionelle klubber og spillesteder, og tage musikken med ud i det offentlige rum. Denne form for udendørs musikkultur har Københavns Kommune i de seneste år taget til sig og dyrket i større omfang end tidligere. 
Artiklen ‘Musik i lastrum og slidte siloer’, som er udgivet af Weekendavisen i Kultur sektionen.

Læs artiklen her

CASE: DI – Industriens hus ombygges

Det forpligter at bygge på Rådhuspladsen – DI går fra ‘irritation til attraktion’.
I efteråret 2010 rådgav Onesto Mong & Partners DI i, hvordan organisationen i forbindelse med ombygningen af Industriens Hus, kan benytte byggepladsen som en mere aktiv del af deres kommunikation, og på den måde blive et værdiskabende aktiv. Vores arbejde resulterede blandt andet i en strategi til deres indsats og en række forskellige koncepter til, hvordan de kan gå ‘fra irritation til attraktion’.

DI arbejder nu aktivt med oplevelser, mens byggeriet står på. De har siden forløbets afslutning implementeret flere af Onesto Mongs elementer; herunder lysdesign, aktivering af hegnet og øget opmærksomhed på den direkte påvirkning af byrummet.


Vi arbejdede med:

  • Rådgivning
  • Strategi- og konceptudvikling

CASE: Novozymes

Vi hjælper løbende Novozymes med at udvikle og udfordre deres strategi for Development & Optimization. Vi kortlægger udfordringer og udvikler forskelligeartede løsninger for, hvordan innovation i højere grad kan blive en del af hverdagen for medarbejderne. Vi konverterer strategien til konkrete handlinger.

Vi arbejder med:

  • Rådgivning
  • Idé- & konceptudvikling
  • Innovation
  • Forandringskommunikation
  • Produktion


“Onesto Mong hjælper os løbende med at udvikle og udfordre vores strategi for Development & Optimization – Inspiration er et vigtigt element i Innovation, og i den sammenhæng har Onesto Mong gentagende gange kunne bidrage med alternative og kreative vinkler på især medarbejder-, organisations- og kommunikationstemaer. Jeg vil særligt fremhæve Onesto Mongs evne til at sætte sig ind i tingene og forstå vores udfordringer, mens de fortsat er i stand til udfordre konstruktivt og bringe nye alternative tilgange i spil.”

Thomas Christian Olsen, Organizational Development, Novozymes

Sebastian i TV2 Lorry

I forbindelse med at Sebastian Dragelykke talte til Roskilde Festival/Backstage seminar Piss-Off blev han også interviewet til TV2 Lorry.
Se noget af det her.
Kontakt os for at høre nærmere om hvordan vi hjælper Roskilde Festival med at løfte publikumsoplevelsen af de sanitære forhold via vores koncept Happy Delivery.