Arkiv for ‘Community & web’ Kategori
CASE: Syddansk Universitetshospital
Syddansk Universitet kontaktede os for at udvikle konceptet til et online univers, der skulle fungere som omdrejningspunkt i en større test for unge med opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) i alderen 13 – 17 år. Universet skulle medvirke til at mindske, at de unge afbryder deres medicinske behandling. Samtidigt skulle universet være med til at forebygge udvikling af sociale problemer, være et værested og et dialogsted for ligesindede.
Vores løsning tog udgangspunkt i de unge som medspillere. Universet skulle være til for de unge, og det var dem, der skulle være omdrejningspunkt og “medopfindere” af forskellige aktiviteter. Overordnet handlede arbejdet også om motivation og at finde frem til de ting, som interesserer de unge mest i dagligdagen. Vi kaldte universet for: ‘De Udvalgte – hvad er du udvalgt til? Er du helten i dit liv?’
Vi fik skabt en nærværende succes, og ‘De Udvalgte’ gav de unge et samlingssted, der via en række værktøjer, dialogområder, billeder og film involverede dem i øjenhøjde. ‘De Udvalgte’ resulterede også i retningslinjer for, hvordan myndigheder, pædagoger, læger med flere, lettere kan kommunikere i øjenhøjde med målgruppen og inddrage dem der, hvor de er.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Idé- & konceptudvikling
- Design
- Produktion af platformen
CASE: MTV Nordic
En gruppe studerende fra Danmarks Designskole ønskede at ændre holdningen til overforbrug og skabe en funky og forførende katalysator for den globale opvarmning. Et spændende initiativ med navnet ‘Penguin Army’. Gruppen opstartede et samarbejde med MTV Nordic, som så mulighed i, at benytte tankerne til at skabe hype og støtte op omkring det gode initiativ.
Onesto Mong var med fra start til konceptudviklingen og etableringen af online community. Desuden rådgav vi om kontakt til de urbane miljøer og stod for produktionen af den første fest. Aktionsgruppen Penguin Army fik over 400 aktive medlemmer på blot to måneder og har som noget nyt blandt andet solgt fester på auktion.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Idé- & konceptudvikling
- Produktion

