Arkiv for ‘Forretningsudvikling’ Kategori
Formidlingsplatform klar til test
I forbindelse med projektet Stick Out! Reach Out for BiblioteksCenter for Integration, er prototypen af det nye biblioteksmøbel ved at være klar til test. Sammen med Troels Øder Hansen fra designfirmaet Dull Days har vi i de sidste måneder udviklet på møblet og alle de anderledes add ons møblet har indbygget. Møblet er en del af BiblioteksCenter for Integrations nye formidlingsplatform for deres materialer til de mange flersprogede biblioteksbrugere i Danmark. Ud over møblet arbejder vi på en række formidlingskoncepter, der skal sætte ekstra fokus på brugernes muligheder med møblet og generelt alle de mange materialer der findes til flersprogede. Testen kører året ud og er til at finde på Esbjerg, Fredericia, Vollsmose biblioteker. Derefter skal møblet sættes i produktion og udbredes til resten af Danmarks biblioteker.
Happy Delivery på Roskilde Festival igen i år
Vores koncept Happy Delivery er igen på dagsorden på dette års Roskilde Festival. Ligesom sidste år skal vi omdanne en række toiletter og et toiletområde fra det vi kalder: Non space to fun space / Cold spot to hot spot.
2010 var en stor publikumssucces på mange områder. Ud over vi fik påvirket publikums holdning og adfærd og skabt stor glæde ved toiletoplevelsen, fik vi meget feedback på Happy Delivery. Publikum elskede Happy Delivery, gæstebogen var fyldt op og folk stod i kø for at komme ind på de omdannede toiletter. Happy Delivery åbner op for mange muligheder, der rækker længere end blot at være en positiv og nærværende toiletoplevelse. Vi ønsker samarbejde med stærke brands, der tør bevæge sig ind på nye områder, og give publikum stærke oplevelser steder hvor de mindst venter det. En stærk måde at få positive budskaber ud på.
I år har vi involveret en række kunstnere og designere, som Maria Torp, Emme Jorn og Shft, til at skabe oplevelserne og rammer for et stærkt Happy Delivery. Se mere info om Happy Delivery 2010 her eller kontakt Claus Nielsen på Claus@onestomong.com
Formidlingsplatformen for BiblioteksCenter for Integration (SBCI) tager form
Vi hjælper for øjeblikket BiblioteksCenter for Integration (SBCI) med at skabe en ny formidlingsplatform, der skal sætte fokus på SBCIs materialer og formidle dem på en ny og spændende måde til de mange flersprogede biblioteksbrugere i Danmark – såvel store som små.
Projektet tager form på mange fronter i disse dage og sammen med Troels Øder Hansen fra designfirmaet Dull Days er vi ved at skabe et helt nyt biblioteksmøbel, der kan tiltrække sig opmærksomhed i biblioteksrummet og hive fat i brugerne. Projektet hedder Stick Out! Reach Out! og er et samarbejde mellem Esbjerg, Fredericia, Vollsmose biblioteker og SBCI samt Onesto Mong. Læs lidt mere om projektet på Statsbibliotekets hjemmeside her
Teamet mødtes for nyligt i Odense til en intensiv to-dags workshop, og det kom der rigtig meget godt ud af. Vi arbejder ud fra en simpel model vi har udarbejdet sammen med en kaospilot, der er fantastisk til mindre processer.
INSPIRATION: Kan medfølelse være godt for bundlinien?
CASE: Novozymes
Vi hjælper løbende Novozymes med at udvikle og udfordre deres strategi for Development & Optimization. Vi kortlægger udfordringer og udvikler forskelligeartede løsninger for, hvordan innovation i højere grad kan blive en del af hverdagen for medarbejderne. Vi konverterer strategien til konkrete handlinger.
Vi arbejder med:
- Rådgivning
- Idé- & konceptudvikling
- Innovation
- Forandringskommunikation
- Produktion
“Onesto Mong hjælper os løbende med at udvikle og udfordre vores strategi for Development & Optimization – Inspiration er et vigtigt element i Innovation, og i den sammenhæng har Onesto Mong gentagende gange kunne bidrage med alternative og kreative vinkler på især medarbejder-, organisations- og kommunikationstemaer. Jeg vil særligt fremhæve Onesto Mongs evne til at sætte sig ind i tingene og forstå vores udfordringer, mens de fortsat er i stand til udfordre konstruktivt og bringe nye alternative tilgange i spil.”
Thomas Christian Olsen, Organizational Development, Novozymes
Udviklingsprojekt for iscenesættelse af bibliotekernes materialer på andre sprog
Statsbiblioteket kontaktede os i efteråret 2010 i forbindelse med et innovationsforløb der skal føre til generel ideudvikling omkring formidling overfor etniske minoriteter i Danmark.
Projektets titel er: Stick out! Reach out! Vi skal blandt andet stå for udvikling og implementering af formidlingsplatformen og formidlingsmetoderne i samarbejde med Statsbiblioteket, tre projektbiblioteker, brugere og en designer. Forløbet varer det næste års tid og vi har netop haft kick off.
Foredrag for bestyrelsen for Dansk Byggeri Hovedstaden
Claus Nielsen har netop afholdt et foredrag for bestyrelsen for Dansk Byggeri Hovedstaden om mulighederne med ByggePLUS. Branchen kan opnå en lang række fordele og skabe merværdi ved at tænke byggepladsen som en mere aktiv og oplevelsesrig kommunkationsplatform – med andre ord: ‘Gå fra irritation til attraktion’.
Byggeaktører vil blandt andet opnå et stærkere brand, positiv identitet og stærkt tilhørsforhold til lokalområdet, borgere, samarbejdspartnere m.fl. – et godt naboskab fra start!
Tit er folk meget interesserede i at vide, hvad der foregår – og det kan man ligeså godt bruge strategisk. Oplevelser kan være med til at give en bydel eller et byggeri identitet og kan fx være med til at ”åbne” et område for nye brugergrupper end dem, der hidtil er kommet i området. Imageundersøgelser viser også, at byggepladser og områder under renovering ofte bliver opfattet negativt af lokalområdet. Arbejdet er et irritationsmoment i lokalområdet, det betyder støj, skidt, skjulte butiksfacader bag stilladser, containere, klager, undren og negativitet.
Onesto Mong har fokus på branchens muligheder med strategisk brug af oplevelser og positiv kommunikation, og har bl.a. løst opgaver for DI, Metroselskabet, Hoffmann, SEB Pension, Københavns Kommune og Høje Taastrup Kommune.
Se mere om produktet ByggePLUS her, eller læs vores inspirationsmagasin for Københavns Kommune her.
Udviklingsforløb for Vejle Kommune netop afsluttet
Vejle kommune og Onesto Mong & Partners har på det sidste sammen udviklet to strategiske oplevelseskoncepter, der muligvis skal være med til at brande kommunen, styrke synergier og samspillet mellem kommune, kulturliv og erhvervsliv.
Begge har potentiale til at skabe vækst og direkte indtjening for kommunen og dele af kultur- og erhvervslivet. Begge koncepter ligger sig tæt på af Vejles strategier og værdier.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre andet end, at det ene foregår når det er mørkt og koldt, og det andet i en skov!
CKO´s vækstpulje – vi er videre!
Vi har fået en betinget godkendelse af vores projekt: Oplevelsesbaseret Byggeri – Byggebranchens uudnyttede potentiale. Nogen af de få der gik videre til 2. runde har fået nej i denne fase, og ingen er endeligt gået videre. Alle har fået en betinget godkendelse, og vi skal nu bruge august på at uddybe en række spørgsmål fra CKO´s bestyrelse, før vi engang senere i efteråret ved om vi kommer endelig i mål.
CASE: Happy Delivery på Roskilde Festival
Roskilde Festival kontaktede os for at få skabt et pilot projekt med baggrund i vores koncept Happy Delivery. Happy Delivery handler om at omdanne og dekorere toiletter kunstnerisk, så de går ‘From Non Space To Fun Space / Cold Spot To Hot Spot’ – som gør toilettet til et positivt og nærværende oplevelsesrum, hvor målgruppen mindst venter det, og dermed påvirke opholdet, adfærden og glæden ved toiletoplevelsen.
Happy Delivery ser helt normalt ud på ydresiden, men er en oase af overraskelser på indersiden. På Roskilde Festival involverede vi en kunstner og et specielt Happy Delivery Team, der for få midler og på rekord tid omdannede to toiletter til skov/natur tema og et spansk flamingo univers. Happy Delivery blev en stor publikumssucces. Gæstebøgerne var eksempelvis fyldt med citater ala: “jeg vil sove her” og “det er den bedste festivaloplevelse jeg nogensiden har haft”. De 2 sidste dage af festivalen stod folk i speciel kø til Happy Delivery. Kunstnerne Maria Torp og Mette G. var begge involveret i projektet og sørgede for at den kreative kvalitet var helt i top.
Vi er nu ved at udvikle Happy Delivery til Roskilde Festival som en ny platform for oplevelser og kommercielle muligheder. Happy Delivery kan også benyttes til konferencer, messer, hoteller mm.
Vi arbejdede med:
- Idé- og konceptudvikling
- Kunstnerinvolvering
- Oplevelsesdesign
- Produktion og projektledelse






