Arkiv for ‘ByggePLUS’ Kategori
Onesto Mong er indstillet til innovationspris med ByggePLUS – gå fra irritation til attraktion
Onesto Mong er med produktet ‘ByggePLUS – gå fra irritation til attraktion’ blevet indstillet DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde. DI skriver:
“Prisen gives som en anerkendelse til en virksomhed eller person, der ved en særlig indsats har fremmet og gavnet samarbejdet i byggebranchen, det være sig en arkitekt, en forsker, en person, en virksomhed, organisation e.lign. De mange led i byggekæden skal blive bedre til at samarbejde. Ellers bliver det svært at levere den innovation, kvalitet og effektivitet, markedet forlanger. Det vil DI Byggematerialer gerne synliggøre, og derfor indstiftede vi i 2006 en samarbejdspris for at fremhæve vigtigheden heraf og synliggøre vores fokus på samarbejdsrelationerne i byggeriet”.
DI Byggematerialers pris for 2011 uddeles på årsdagen den 1. november 2011. Se mere om DI Byggematerialers pris for 2011 her eller download information og casemateriale om ByggePLUS – gå fra irritation til attraktion her.
DI arbejder aktivt med Onesto Mong’s ByggePLUS
DI’s byggeplads i det indre København går fra irritation til attraktion!
Byggepladsen har fået farve – DI arbejder aktivt med lyssætning på bygningen, der blandt andet medvirker til at naboer og forbipasserende I den kommende tid får en mere positiv oplevelse af byggeriet. I efteråret 2010 rådgav Onesto Mong & Partners DI i, hvordan organisationen i forbindelse med ombygningen af Industriens Hus, kan benytte byggepladsen som en mere aktiv del af deres kommunikation, og på den måde blive et værdiskabende aktiv. Og netop special-designet æstetisk lys er en vigtig faktor for oplevelsen, da det blandt andet gør at byggepladsen ikke fremstår som en stor sort kasse og at det er rart og trygt af passere eller opholde sig omkring den.
Se mere om DI’s initiativer her.
Kontakt os for info om ByggePLUS eller se mere her.
Købmagergade omtalt på KBH Kærligheds blog
Bloggen Forelsket I København, viser i et indlæg om byggerod i København 2 billeder af vores flotte udsmykning på Købmagergade.
CASE: DI – Industriens hus ombygges
Det forpligter at bygge på Rådhuspladsen – DI går fra ‘irritation til attraktion’.
I efteråret 2010 rådgav Onesto Mong & Partners DI i, hvordan organisationen i forbindelse med ombygningen af Industriens Hus, kan benytte byggepladsen som en mere aktiv del af deres kommunikation, og på den måde blive et værdiskabende aktiv. Vores arbejde resulterede blandt andet i en strategi til deres indsats og en række forskellige koncepter til, hvordan de kan gå ‘fra irritation til attraktion’.
DI arbejder nu aktivt med oplevelser, mens byggeriet står på. De har siden forløbets afslutning implementeret flere af Onesto Mongs elementer; herunder lysdesign, aktivering af hegnet og øget opmærksomhed på den direkte påvirkning af byrummet.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Strategi- og konceptudvikling
Foredrag for bestyrelsen for Dansk Byggeri Hovedstaden
Claus Nielsen har netop afholdt et foredrag for bestyrelsen for Dansk Byggeri Hovedstaden om mulighederne med ByggePLUS. Branchen kan opnå en lang række fordele og skabe merværdi ved at tænke byggepladsen som en mere aktiv og oplevelsesrig kommunkationsplatform – med andre ord: ‘Gå fra irritation til attraktion’.
Byggeaktører vil blandt andet opnå et stærkere brand, positiv identitet og stærkt tilhørsforhold til lokalområdet, borgere, samarbejdspartnere m.fl. – et godt naboskab fra start!
Tit er folk meget interesserede i at vide, hvad der foregår – og det kan man ligeså godt bruge strategisk. Oplevelser kan være med til at give en bydel eller et byggeri identitet og kan fx være med til at ”åbne” et område for nye brugergrupper end dem, der hidtil er kommet i området. Imageundersøgelser viser også, at byggepladser og områder under renovering ofte bliver opfattet negativt af lokalområdet. Arbejdet er et irritationsmoment i lokalområdet, det betyder støj, skidt, skjulte butiksfacader bag stilladser, containere, klager, undren og negativitet.
Onesto Mong har fokus på branchens muligheder med strategisk brug af oplevelser og positiv kommunikation, og har bl.a. løst opgaver for DI, Metroselskabet, Hoffmann, SEB Pension, Københavns Kommune og Høje Taastrup Kommune.
Se mere om produktet ByggePLUS her, eller læs vores inspirationsmagasin for Københavns Kommune her.
Købmagergade Fuld af liv
Så er starten gået for udskiftning af belægningen på Købmagergade, det tager 2 år før de flere millioner granitsten er blevet lagt.
I den forbindelse har Københavns Kommune bedt os hjælpe dem med kommunikationen i forhold til at afhjælpe besvær som fodgængere og butikker måtte opleve, blandt andet gennem positiv kommunikation.
Det første tiltag er sat op i dag, en smuk bort på kommunens informationspyloner, der under titlen Fuld Af Liv viser mangfoldigheden af liv på Købmagergade.
Borten er designet af Mette G og produceret af CNC Fabrikken
CASE. SEB Pension
SEB Pensions ejendomsafdeling kontaktede os for rådgivning i forhold til, hvordan de kunne arbejde mere aktivt med deres byggeprojekter. Vores produkt ByggePLUS sætter spot på, hvordan byggeaktører kan benytte byggepladsen som en mere aktiv del af deres kommunikation, og hvordan byggepladsen kan gå fra irritation til attraktion og på den måde blive et værdiskabende aktiv før og under byggeprocessen.
Vores primære opgave var at skitsere, hvordan SEB via ByggePLUS kunne få opbygget et stærkt tilhørsforhold, aktivere og engagere fremtidige kunder mens de bygger, mindske gener for naboerne og sikre et større engagement hos leverandørene samt styrke SEB’s brand.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Workshop
Nye muligheder fra Onesto Mong
Vi oplever tit at vores kunder har brug for inspiration og viden om, hvordan oplevelser og oplevelseskommunikation bruges af andre og hvordan det er med til at skabe værdi, positive relationer og stærke brands.
Derfor tilbyder vi nu en række mindre workshopsforløb, som kan hjælpe nye som gamle kunder med at se mulighederne indenfor deres virke, få gang i diskussionen om hvordan oplevelser kan benyttes strategisk.
Workshopppen handler om inspiration og indsigt i hvordan virksomheder, myndigheder, organisationer og kunstnere bruger oplevelsen til formidling, kommunikation og branding. Workshoppen handler også om at få diskuteret mulighederne, få afklaret og afdækket konkrete udfordringer og potentialer specifikt hos jer. Vi samler det hele sammen og kommer med en række anbefalinger på indsatsområder efterfølgende.
En indledende workshop er en god, uforpligtende og billig måde at få taget hul på et eventuelt samarbejde. Hør nærmere og bestil en workshop ved kontakte partner Claus Nielsen på telefon 3115 3113, eller download den workshop du er interesseret i her.
CASE: Hoffmann
I forbindelse med udbygningen af Den Classenske Legatskole 2010/2011 kontaktede entreprenørselskabet Hoffmann Onesto Mong for hjælp til at udvikle idéer til oplevelsesbaseret kommunikation og positiv dialog med omgivelserne, mens de bygger. Med udgangspunkt i vores produkt ByggePLUS, der hjælper byggeaktører med at forholde sig aktivt til hvordan deres byggeplads opleves, fandt vi frem til en række forskellige indsatsområder Hoffmann selv (og bygherren) løbende i perioden kan eksekvere.
Vi fik udarbejdet et overordnet byggepladsdesign, der i perioden ville komme til udtryk på hegnet til naboer og ud mod gaden, i foldere mm. Vi udviklede en række idéer og koncepter til, hvordan nye opholds- og legefaciliteter i den midlertidig skolegård kunne etableres, hvordan lys og lyd ved indgangspatierne kunne integreres som positive virkemidler, hvordan en nærværende storytelling af byggeriet kunne foregå og hvordan de kunne skabe små events, der ville gøre en forskel for børnene, lærerne, naboerne og de forbipasserende. Alt i alt en række initiativer som sikrede, at Hoffmann reelt blev opfattet som en imødekommende, nærværende, hensynsfuld og løsningsorienteret entreprenør.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Workshops
- Idé- & konceptudvikling
- Byggepladsdesign
Læs mere om ByggePLUS her.
Byggeledelsen byder børn og forældre velkommen tilbage fra efterårsferie. Børnene får
en byggebolle og forældrene en informationsfolder, et smil og en snak med på vejen.
“Onesto Mong har bidraget væsentligt til, at vi tænker innovation og kommunikation i en hel ny kontekst på vores byggeprojekter. Deres arrangement og involvering i projekterne er professionel og inspirerende”.
Peter Bonde Rasmussen, Afdelingschef i Entreprenørfirmaet Hoffmann A/S
Strategi og udviklingsforløb for DI netop afsluttet
Vi har netop afsluttet et forløb for DI i forbindelse med moderniseringen og udbygningen af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi har udarbejdet en ByggePlus strategi og en række konkrete koncepter for, hvordan byggeriet kan gå fra irritation til attraktion og dermed forholde sig aktivt til de mange forbipasserende i Danmarks hjerte.






