Arkiv for ‘ByggePLUS’ Kategori
Udviklingsforløb for Høje Taastrup kommune netop afsluttet
Vi har netop afsluttet et rådgivnings- og udviklingsforløb for Høje Taatrup kommune. Vi har bl.a. set på hvordan oplevelser kan være med til at skabe dialog med borgerne og stærke tilhørsforhold når der bygges nyt i kommunen. Derudover har vi udviklet en række konkrete koncepter til specifikke byggeprojekter.
CKO´s vækstpulje – vi er videre!
Vi har fået en betinget godkendelse af vores projekt: Oplevelsesbaseret Byggeri – Byggebranchens uudnyttede potentiale. Nogen af de få der gik videre til 2. runde har fået nej i denne fase, og ingen er endeligt gået videre. Alle har fået en betinget godkendelse, og vi skal nu bruge august på at uddybe en række spørgsmål fra CKO´s bestyrelse, før vi engang senere i efteråret ved om vi kommer endelig i mål.
CASE: Københavns kommune
Københavns Kommune fik i foråret 2009 interessere for, at få byggeaktører til at udnytte den brudflade til byrummet som de skabte mere velovervejet og kommunikere mere professionelt og positivt. Derfor ønskede de hjælp til at skabe byens eget inspirationsmagasin, der skal hjælpe byggeaktører til at tænke i oplevelser, kommunikation, byliv og æstetik, når de bygger.
Med udgangspunkt i vores produkt ‘ByggePLUS – fra irritation til attraktion’ (værdiskabelse ved at håndtere byggepladsens uudnyttede potentiale via strategisk brug af oplevelser), skabte vi et inspirationsmagasin som fik navnet: ‘Kommunikér professionelt med din byggeplads – gå fra irritation til attraktion’. Ud over forord af borgmester Bo Asmus Kjeldgaard indeholder magasinet en række kommercielle og non-kommercielle scenarier fra Metroselskabet, FSB Bolig, SEB Pension m.fl. og bud på bl.a. strategi, kommunikationsvinkler, hjælp til at tænke samarbejder på byggepladsen mm.
Vi arbejdede med:
- Research
- Idé- og konceptudvikling
- Strategi og ansvar for indhold
- Tekstforfatning
- Kontakt og koordinering med kommercielle aktører
Download kataloget Fra irritation til attraktion her.
Vi er gået videre til 2. runde i Center For Kultur & Oplevelsesøkonomi vækstpulje
Vi er gået videre til 2. runde i CKO´s vækstpulje. Der er mange der har fået nej, men vi er blandt de heldige der er gået videre. Vi deltager med vores projekt: Oplevelsesbaseret Byggeri – Byggebranchens uudnyttede potentiale, hvor vi har engageret entreprenørselskaberne Hoffmann og RBE som partnere.
Derudover har vi en række kreative partnere med som Jesper Elg, galleriejer, Gallery V1, Christian Badse, creative director, DR, Mads Peter Laursen, kunstner/formand, Büro Detourz, Carla Camilla Hjort, CEO, Dj, ArtRebels og Thies Wendt, kunstner.
Onesto Mong er projektejere og vores tætte rådgivningspartner er Smith Innovation, Mikkel A. Thomassen.
CASE: Metroselskabet
Metroselskabet bygger metro indtil 2018, hvorimens de udgør en massiv tilstedeværelse i København med deres 22 byggepladser. Med udgangspunkt i ByggePLUS kickstartede Metroselskabet aktiveringen af deres byggepladser som aktive kommunikationsplatforme via vores koncept ‘Set i et nyt lys’. Onesto Mong’s produkt ByggePLUS sikrer værdiskabelse og gode relationer ved at håndtere byggepladsens uudnyttede potentiale via strategisk brug af oplevelser på og omkring byggepladser.
‘Set i et nyt’ lys foregik på Assistens kirkegårdens byggeplads vinteren 2010. Vores fokus var at give de mange beboere i området og alle forbipasserende en god oplevelse fra start, skabe en rar, tryg og imødekommende stemning samt sige ordentligt goddag til de nye naboer. Vi iscenesatte byggepladsen med stemningsfuld lysudsmykning og skabte derudover en positiv dynamisk kommunikation bl.a. via en lysavis. Nørrebros kulturelle aktører fik mulighed for at bruge lysavisen til at reklamere for lokalt kulturelt indhold, og vi bragte budskaber til forbipasserende; som “godmorgen”, “god dag” og mere “normale” informationer om byggeriet.
Udover en masse positive naboer og Facebook likes, dækkede TV 2 Lorry åbningen og nyheden fik stor opmærksomhed i de online nyhedskanaler. I de tre måneder var der ingen klager over byggeriet og Metroselskabet arbejder i dag med visioner om at bruge de mange kilometer byggehegn til spændende udsmykninger og aktiviteter, der giver noget tilbage til byen.
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Strategi- og konceptudvikling
- Lysdesign
- Åbningsevent
- Produktion
Foredrag i forbindelse med Midlertidigt Byliv / Bedre Byggekultur seminar
Vi holder foredrag i forbindelse med et seminar om fremtidens midlertidige byliv som Københavns kommune afholder her d. 23. marts. Her udgiver vi også vores fælles inspirationskatalog: Fra irritation til attraktion. (download det her)
Kataloget tager udgangspunkt i vores produkt ByggePlus, der ser byggepladsen som et aktiv, en værdiskaber til området, hvor oplevelser, kunst og kunstneriske virkemidler benyttes strategisk for at opnå merværdi for byggeriets mange interessenter: Brugerne af bygningen, naboerne, bygherren, kunder og dem der arbejder på byggepladsen m.fl.
Foredraget er den 23. marts, og de andre talere er Teknik- og Miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, Solvejg Reigstad, udviklingschef Ørestad Nord Gruppen og Andreas Lieberoth & Hugo Prestegaard fra Center fra Veje, Byliv.
CASE: Skodsborg Kurhotel & Spa
Skodsborg er et traditionsrigt sted, med mange faste kunder der har været tilknyttet i mange år. Siden udviklingsprojektet blev offentliggjort har der været utryghed og undren blandt kunderne. De har stillet mange spørgsmål forbundet med byggeprocessen, de nye muligheder og hvorfor de gamle skal fjernes, hvad sker der i mellemtiden osv. Skodsborg stod derfor allerede inden byggeriet gik igang overfor en større formidlingsopgave både overfor for kunder og overfor ansatte.
Vores opgave i den indledende fase var at fortælle historien om Skodsborgs fortstående udviklingsprojekt, og samtidig gøre alle interessenter til ambassadører for projektet. Derfor handlede det primært om at få vækket et engagement og et ejerskab til projektet både hos kunder og ansatte.
I samarbejde med Rekommanderet fik vi efter et rådgivningsforløb på meget kort tid skabt en bred palette af kommunikationsløsninger og en strategi for, hvordan Skodsborg løbende under hele byggeperioden kan informere kunder og holde ansatte ajour med hvad der sker
Vi arbejdede med:
- Rådgivning
- Idé- og konceptudvikling
- Strategi
- Produktion
- Design

“Onesto Mong hjalp os med at få et overblik over en større kommunikationsopgave i forbindelse med nybygning på Skodsborg. De gav os gode idéer til at afholde et par åbent hus arrangementer samt at få etableret udstillingsområder bagefter. Opgaven var under stærkt tidspres og alligevel lykkedes det at gennemføre arrangementerne med en høj kvalitet i koncept og udførelse.”
Anne Marie Duus, Adm. direktør Skodsborg Kurhotel & Spa


